Brasiliansk Voksbehandling

Brasiliansk voksbehandling

Brasiliansk voksbehandling, også kaldet intim voksbehandling, betyder fjernelse af alt eller næsten alt kønsbehåring med voks, og jeg tilbyder kun behandlingen til kvinder. 

Jeg har igennem de seneste 12 år udført brasiliansk voksbehandling, og når du får behandlingen her på klinikken, vil jeg gøre alt for, at du føler dig afslappet og godt tilpas.  

Jeg anvender LYCON voks til brasiliansk voksbehandling, som er en vokstyper der er yderst skånsom for den sarte hud.

 

Ingen forstyrrelser

Jeg har altid kun én kunde på klinikken ad gangen, så ingen forstyrrelser og god plads til spørgsmål undervejs. 

Du ligger på en briks bag et forhæng, og inden behandlingen påbegyndes, vil du blive tilbudt vådservietter og samtidig også et håndklæde, som du kan dække dig til med hvis du ønsker.

Inden behandlingen

For at opnå det bedste resultat, skal dine hår have en længde på ca. 1/2-1 cm.

Brug en bodyscrub eller en x-it handske fra Lycon enten samme dag eller dagen før du skal vokses, så sikre du dig, at du opnå det bedste resultat og undgår at hårene knækker.

Er det 1. gang du skal have Brasiliansk voksbehandling, så vejleder jeg dig i de forebyggende produkter, når du kommer til behandlingen.

Tag gerne et par bomuldstrusser med til at iføre dig efter behandlingen, og det er en god idé ikke at komme i alt for stramtsiddende bukser.

Behandlingen

Behandlingen tager ca. 30 min. alt efter hårvækst, og der er altid afsat lidt ekstra tid til den første brasilianske voks. 

Inden voksen kommes på, påføres en speciel olie på din hud. Den sørger for at beskytte huden under behandlingen og minimerer rødme efter behandligen. 

I slutningen af voksbehandlingen plejes huden med antibakterielle og beroligende produkter, så du går herfra med en lækker blød hårfri hud.

Efterfølgende forbliver du hårfri i flere uger efter, og ved gentagende behandlinger vil hårene blive reduceret over tid.

Efter behandlingen

For at undgå irritationer og inflammation i huden anbefaler jeg, at du undgår sol/solarium, træning & klorvand i 24 timer efter behandlingen. Det er også vigtig at du anvender de anbefalede produkter, så du undgår indgroet hår.

For at opnå det bedste resultat af din voksbehandling, anbefaler jeg behandling hver 4.uge, og. når du følger dette interval vil prisen for behandlingen være mindre.

Pleje produkter

For at få det bedste resultat af din voksbehandling og forebygge indgroet hår og generelle irritationer i huden, anbefales produkter til hjemmebrug. 

Ingrown-X-it Solution

Ingrown-X-it Solution som mildt eksfolierer huden og modvirker ubehag ved indgroede hår.

Beroliger irriteret hud og virker fugtende.

Fås både som creme og på Spray og anvendes dagligt efter bad.


Pris
Spray kr. 129,- (125 ml.) 

Creme kr. 225,- ( 30 g) 

.

Ingrown X IT Foaming Gel

Ingrown X IT Foaming Gel minimerer effektivt forekomsten af indgroede hår og  irritation i huden.

Denne vaske Gel indeholder Citron Tea-Tree, som er kendt for sine antibakterielle egenskaber, samt Arnica og Calendula som effektivt heler, lindrer og beroliger aktive udbrud i huden.  

Bør anvendes dagligt på hele området (har lav pHværdi på 4), og hver 3. dag sammen med X-it handsken.

Pris kr.  185,- (250,- ml).

Body Exfoliant

Body Exfoliant er en frisk, velduftende og cremet eksfolierende skrub, der nænsomt dog effektivt peeler huden og forebygger indgroet hår.  

Den Indeholder biologisk nedbrydelige og miljøvenlige Jojobavoksperler samt Bambusfibre, og virker desuden sammentrækkende på porerne fra Grapefrugtekstrakt samt fedt- og fugtgivende fra Jojobaolien. 

Anvendes 1 til 2 gange om ugen alt efter hudtilstand/hudtype.

Pris kr.  249,- (200 ml.)

Produkterne kan købes på klinikken i forbindelse med din behandling eller bestille på tlf. 28 87 04 88