Passioneret hudpleje
Mit navn er Anne, og jeg er lægeeksamineret kosmetolog med stor passion for mit fag.
Igennem de sidste 17 år har jeg hjulpet kunder med hudproblemer såsom Akne, Rosacea, Perioral dermatitis, eksemhud & psoriasis. Jeg nyder at se mine kunder genfinde livskvaliteten, når vi knækker koden og får ro på en problematisk hud.
Jeg brænder for at gøre dén forskel igennem rådgivning og den rette behandling til din hud. Mange års erfaring i behandling af hudsygdomme har lært mig, at det vigtigste er at give netop DIN hud præcis dét, den har behov for - hverken mere eller mindre.
Med øje for ingredienser
Jeg bruger meget tid på at videreuddanne mig inden for hudsygdomme og hudpleje, og vægter højt at være specialiseret inden for de produkter jeg tilbyder.
Jeg uddanner mig også løbende i nye spændende behandlingsformer, så mine kunder kan få kendskab til de nyeste tiltag i branchen.
Ro og forkælelse – en behandling i fuldstændig fred og ro
Når du træder ind i min klinik, er det din tid til fordybelse og velvære. Jeg tager kun én kunde ad gangen, så du kan nyde din behandling uden forstyrrelser. Læn dig tilbage under et lunt tæppe, mærk roen sænke sig, og lad den afslappende musik skabe den perfekte atmosfære.
Du kan parkere lige foran klinikken og være sikker på, at al opmærksomhed er på dig og din hud – så vi sammen kan skabe de bedste resultater.